EU i tvivl med sig selv om passagerers rettigheder

Kastrup-Lufthavn-passagerer.jpgLUFTFART: Det ene øjeblik dømmer Europadomstolen flyselskaber til at betale erstatning for askeskyers forsinkelser, det andet vil man lempe reglerne. – De små selskaber viser, hvad det kan betyde.

For at anskueliggøre hvad en erstatning for forsinkelse forårsaget af et lille regionalt selskab, hvis fly ikke når frem til næste forbindelse, blev der må mødet European Region Airline Association i sidste uge givet flere eksempler.

”Det kan kun blive meget værre. Men for en branche, hvor overskudsgraden ofte kun er en enkelt procent, vil blot en lille forsinkelse kunne ruinere et selskab, når det kommer til erstatninger til passagererne,” sagde Luxairs repræsentant.

Ryanairs servicechef, Caroline Green, oplyste, at selskabet skulle betale kompensation i størrelsesorden 165.000 kr. på grund af, at et fly var blevet tre timer forsinket. Kaptajnen var blevet syg umiddelbart inden starten, og man måtte vente på en afløser. Selve flyvningen havde givet en nettoindtægt på ca. 65.000 kr.

”EU lovgivningen har sagt, at der skal være en sikkerhed for passagererne på alle fronter. Nu er vi endt der, hvor advokater tilbyder deres hjælp mod flyselskabet med løfte om, at det ikke koster noget, hvis de ikke vinder sagen,” fortsatte hun.

Nu venter alle i spænding på, hvordan Europa Parlamentet vil fortolke rettighederne i fremtiden.