EU indkalder USA til hastemøde om Norwegian

norwegian-B787-dreamliner-2LUFTFART: Nu vil EU have et klart svar om, hvorfor amerikanerne blokerer – og tror de kan det – under henvisning til Open Skies aftalen.

Meget kan man sige om Norwegian, og det gør man også. Men de fleste kan sikkert godt blive enige om, at man ikke kan fastholde den norske ansøgning om tilladelse til at flyve Boeing 787 fra Dublin-basen til USA fra europæiske destinationer i et slags ingenmandsland.

Nu har EU Kommissionen indkaldt til et hastemøde i den joint venture komite, som administrerer Open Skies-aftalen mellem USA og Europa.

Emnet er Norwegians ansøgning til US Department of Transportation (DOT) af Norwegian Air Internationals ansøgning. Hvorfor bliver den konstant forsinket, hvorfor svarer DOT ikke og trækker sagen i langdrag?

Det kan man godt have sine anelser om, men nu ønsker EU et svar. Sagen er jo, at EU har godkendt Irlands AOC og også Norwegians, og så skulle amerikanerne efter alle normer også gøre det.

Det er bare ikke sket.