EU siger god for sikkerheden i SAS

EU blåstempler SAS-sikkerhed, skriver Jyllands Posten i dag. Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur, EASA, har netop gennemført en ekstraordinær revision af selskabet og tilsynet med SAS.

”Der fremkom ingen kritik af SAS overhovedet. Ved et afsluttende møde gav EASA udtryk for stor tilfredshed med organisationen, ” forklarer SAS direktør Flemming Jensen (foto) til avisen.

Også de danske myndigheder er tilfredse med sikkerheden. ”Den flyvesikkerhedsmæssige udvikling i SAS har været tilfredsstillende i de forløbne år, bortset fra styringen af AD-noter, som angiver hvilke ekstraordinære eftersyn, der skal gennemføres, ” siger informationschef Thorbjørn Ancker.

”Der er dog ikke tvivl om, at SAS arbejder målrettet med forbedringer. Så generelt er der ikke problemer med flysikkerheden i selskabet, ” fastslår han.

 

Skrevet af redaktionen