Europæiske Rejseforsikring skifter også topchef

Det har været nogle helt igennem dramatiske uger i Danmarks ældste rejseforsikringsselskab, som mere end nogen har kørt parløb med rejsebranchen i mange år.

 

Først kom halvering af ledergruppen fra otte til fire. Så var der afskedigelser af ni medarbejdere i organisationen, og i går kom så meddelelsen om, at adm. direktør Preben Mullit fratræder ved årsskiftet (eller rettere allerede 20. december) efter gensidig aftale.

 

Europæiske havde et dårligt 2010, og i år tegner ikke meget bedre. Nu skal der andre boller på suppen fra 2012. Indtil da overtager Johannes von Hülsen stillingen som adm. direktør. Han kommer fra Europæiske Rejseforsikrings ERV-gruppen Moderselskabet i Tyskland og skal være chef for Europæiske i Sverige fra nytår.

 

Den ny ledergruppe består derudover af Winnie Grønnemose. Mikael Mielke og den ny salgsdirektør Dan Landt. Sidstnævnte er interviewet om fremtiden i Stand By december, som udkommer i disse dage.

 

ERV) har 40 mio. kunder med rejseforsikring og har salgskontorer i en lang række lande. Det er angiveligt herfra, man har været utilfreds med resultaterne i Danmark.

Skrevet af Ejvind Olesen