Færre erhvervsrejser

Salget af erhvervsrejser i januar og februar faldt 20% i forhold til samme periode sidste år, fortæller Carlson Wagonlit Travel. Til gengæld er der ingen ændringer i de destina­tioner, der rejses til og heller ikke i de billetklasser, som erhvervsrejsende køber.

 

Salget af både økonomi- og business class-billetter er faldet med lige omkring 20%, men business class-salget udgør stadig en tredjedel af de erhvervsrejser, der købes.

 

”Faldet i aktiviteten er stort. Der er ingen tvivl om, at danske virksomheder gør alt, hvad de kan for at spare på rejseudgifterne, og jeg havde faktisk forventet, at flere ville spare ved at fravælge de dyre billetklasser, ” siger adm. direktør for CWT, Sophie Hulgard.

 

”Vi oplever, at der sendes færre af sted end tidligere, men øjensynligt vil de, der altid har brugt business class, stadig gerne betale mere for, at deres personale kan møde veludhvilede frem i udlandet – specielt efter lange oversøiske rejser.”

Skrevet af Flemming Juul