Færre passagerer i Aarhus Lufthavn

40.506 passagerer benyttede Aarhus Lufthavn i november i år, hvilket er et fald på 3,9 pct. i forhold til de 42.135 passagerer, der benyttede lufthavnen i november sidste år. En fremgang i indenrigstrafikken på 2,2 pct. var dermed ikke tilstrækkeligt til at kompensere for et styrtdyk på 13,5 pct. i udenrigstrafikken. Det skriver JP Århus.

 

På trods af fald i passagertallet mener ejerkredsen bag Aarhus Lufthavn, at der er »en række positive udviklingstendenser« – bl.a. den netop åbnede Djursland Motorvej. Det er baggrunden for, at man i dag påbegynder en såkaldt opgradering af lufthavnen for et tocifret millionbeløb. Ombygningen omfatter bl.a. check-in området, skriver JP Århus. 

Skrevet af Hanne Aaen Lassen