Færre passagerer med SAS

I månedens løb blev der transporteret 2,0 millioner passagerer med det skandinaviske flyselskab, og det er en nedgang på 15,7% i forhold til august sidste år, mens antallet af betalte passagerkilometer, RPK, faldt 17,1%, skriver borsen.dk.

 

Kapaciteten, ASK, var reduceret med 20,5%, mens load factor nåede 76,1% – 3,1 procentpoint højere end i august sidste år.

Yielden for juli lå 3,2% under august 2008.

Skrevet af Flemming Juul

Færre passagerer med SAS

SAS Danmark kæmper stadig med problemerne, der opstod i slipstrømmen af havarierne med Dash800-flyene. Det kan aflæses direkte i koncernens passagertal for oktober, skriver Ritzau.

 

– På flere tidligere Dash8/Q400-destinationer, flyver vi fortsat med store fly, og det påvirker selvfølgelig vores kabinefaktor, siger administrerende direktør for SAS i Danmark Susanne Larsen.

 

I oktober lå produktionen for det danske SAS selskab målt i tilgængelige sædekilometer 2,8 procent under sidste års produktion. Samtidig faldt den gennemsnitlige kabinefaktor i forhold til oktober måned sidste år med 3,2 procentpoint og endte på 67,4 procent.

 

– Belægningsprocenten på 67,4 i september måned er som forventet. Halvdelen af København-Oslo ruten er overgået til SAS norske selskab, hvilket påvirker SAS Danmarks trafiktal i hele 2008, siger Susanne Larsen og henviser til, at i januar overgik halvdelen af København-Oslo ruten til SAS norske selskab, hvilket påvirker SAS Danmarks trafiktal negativt i hele 2008.

 

Samlet faldt passagertrafikken i SAS Gruppen med 8,8 procent i oktober sammenlignet med samme måned sidste år. De indførte brændstoftillæg ventes fortsat at stabilisere indtjeningen per passager fremover.

Skrevet af Hanne Aaen Lassen