Færre rejste med Color Line

I 2007 introducerede rederiet konceptet SuperSpeed-færger. Det har medført kortere overfartstider på de populære ruter fra Larvik og Kristiansand til Hirtshals, og det er populært blandt de rejsende, siger adm. direktør for Color Line i Danmark Henrik Renneberg ifølge epn.dk.

 

"Trarafikvæksten fra Danmark til Norge har en positiv tendens, og vi ser det som tegn på, at danskerne har taget godt imod det nye koncept," fortæller han.

 

Paradokset i færre passagerer trods vækst på alle rederiets fire ruter, er opstået ved, at rederiet sidste år nedlagde to ruter som led i en effektivisering. Det betød samlet set 5% færre passagerer i 2008 end i 2007.

 

Ifølge Henrik Renneberg er Color Line ikke ramt krisen, og de første tal for 2009 viser fortsat vækst.

Skrevet af Flemming Juul