SAS opkræver ikke bagageafgift

Ikke alene opkræver American Airlines fra juni bagageafgift for medsendt andet stk. bagage, men nu også første stk. På den måde mindskes brændstofudgifterne. Flere lavprisselskaber i Europa, blandt andet Sterling, opkræver også en afgift for medsendt bagage.



Det har SAS dog ingen planer om. “Nej, det har vi ikke,” siger vicekoncernchef John Dueholm (foto) fra SAS i Stockholm. “Vi følger nøje vore egne udgifter med de høje brændstofpriser, men også hvad markedet kan bære. Nu har vi indført en brændstofafgift, der er fleksibel og også kan gå ned ved store fald i oliepriserne.

Den kan gå begge veje, og vore passagerer kan følge kurven, fordi det ikke er en del af billetprisen, men netop et tillæg, ” siger han.



I øvrigt faldt oliepriserne igen i går, men det er fortsat kun nedadgående krusninger efter de drastiske stigninger de seneste uger.

Skrevet af