Kilroy hæver gæsters pensionsalder

Kilroy travels har i årtier sendt unge under 26 år og studerende under 33 år på rygsækrejser til alle hjørner af kloden til billige penge. For at tiltrække flere kunder ophæves rejsebureauets aldersgrænse nu – dermed bliver Kilroy konkurrent til en lang række andre rejsebureauer.



Kilroy travels vil fremover sende gæster af sted, selv om de ifølge dåbsattesten har overskredet bureuets hidtidige skarpe aldersgrænse.



Anders Iversen, marketingchef hos Kilroy travels i Danmark, siger, at Kilroy stadig vil være de unges og de studerendes rejseselskab.



“Nu åbner vi bare også for dem, der fortsat føler sig unge, og stadig vil af sted på rejser… Efterspørgslen på oplevelsesrejser er stigende. Derfor vil Kilroy fokusere endnu mere ud af individuelle og totale rejseoplevelse,” siger Anders Iversen.



Kilroy travels, der har danske salgskontorer i København, Århus, Odense og Ålborg, indgår i Kilroy Gruppen, et af Nordens største rejseselskaber.




Kilroy Gruppen er markedsledende i Nordeuropa inden for individuelle og studierejser for unge og studerende – og er via MyPlanet-selskaberne også Skandinaviens største arrangør af rejser til Australien/New Zealand og USA/Canada.



Gennem datterselskaber i Danmark, Norge, Finland, Sverige, Holland, Spanien og Australien omsatte Kilroy Gruppen i 2002 for ca. 1, 4 mia. kr.

Skrevet af