SAS-kunder kan købe charterrejser for bonuspoint

De danske kunder hos SAS får nu mulighed for at bruge deres bonuspoint til at købe ferierejser hos charterselskabet Star Tour.



Det er første gang, at SAS giver kunder mulighed for at bruge deres optjente eurobonus til at købe ferierejser hos andre end SAS selv.



Dermed udbygger SAS og Star Tour det samarbejde, som blev skudt i gang, da parterne i foråret indgik danmarkshistoriens største charteraftale. En aftale der betyder, at Star Tour betaler SAS mellem 300 og 400 millioner kroner for at flyve selskabets kunder syd på til sommer.



Star Tours salgsdirektør Stig Elling forventer, at eurobonusaftalen vil sende mange SAS kunder i armene på Star Tour.



»Det vil helt sikkert give os mange nye kunder«, siger Stig Elling, til Ritzau.



Læs også Karsten Madsens kommentar onsdag til lunch

Skrevet af