SAS afviser kritik

SAS’ beslutning om at fjerne mulighed for at firmaer kan bruge bonuspoint til øvrige rejsende i selskabet kommer fra flyselskabets hovedkontor i Sverige – men SAS har fumlet i at kommunikere ændringen, der kom i juli, men først blev ”opdaget” i går.



Til Take Off sagde salgsdirektør i SAS Danmark, Per Møller Jensen (foto), mandag:



”SAS’ eurobonus-program kunne oprindeligt kun bruges af den rejsendes familiemedlemmer, men det ændrede vi for nogle år siden til også at omfatte ”venner” – fx firmakolleger. Men SAS ønsker i lighed med andre flyselskaber dialog med de individuelle rejsende – men det får vi ikke, hvis den rejsendes virksomhed overtager dem. Også derfor har vi ændret reglerne.”



”Og billige bonuspointrejser er ikke ubegrænset tilgængelige, det har vi fortalt fx virksomhederne, da vi informerede om ændringerne,” siger Per Møller Jensen.





HB

Skrevet af