Sterling lejer fly fra Maersk Air

Sterling lejer fra maj to nye Boeing 737’ere fra Maersk Air og har dermed de otte fly, som lavprisselskabet har sagt det vil have for at kunne gennemføre forøget betjening på eksisterende ruter og åbne ni nye destinationer.




Fra Billund kommer der nye direkte afgange til Malaga, Nice og Oslo, mens Sterling fra København øger til de skandinaviske hovedstæder: Stockholm får en daglig forbindelse og København-Oslo vokser til fire afgange på alle hverdage. Desuden tilføjer Sterling flere frekvenser på Malaga, Barcelona, Nice, Rom og Milano.



“Vi forventer i år at øge antallet af ruteflyvninger over 50% og planlægger tilgang af yderligere fly de kommende år. Fortsætter den nuværende udvikling vil vi kunne fordoble flyflåden inden for tre til fem år,” siger adm. direktør Johnni Overbye, Sterling.



De lejede Boeing 737-700’ere har 148 sæder og er under to år gamle. Dermed har Sterling fortsat en af verdens yngste flyflåder med en gennemsnitsalder på godt tre år.

Skrevet af