Marriott springer Danmark over i stor nordisk ekspansion

Den store amerikanske hotelkæde vil dramatisk øge sin tilstedeværelse i Norden – i første omgang med to Courtyard-hoteller i Sverige og Norge, oplyser Marriott.



Marriotts franchiseaftale med Scandinavian Hospitality Group betyder, at kæden frem til 2013 får 15 hoteller i Sverige, Norge og Finland under et Marriott varemærke; bl.a. Renaissance, Courtyard og Executive Apartments.



Marriotts første hotel i Norden åbnede i september 2001 i København.



Om to år kommer de første Marriott-hoteller under den nye aftale. Et 272-værelsers Courtyard i Stockholm og et Courtyard med 155 værelser ved lufthavnen i den norske kystby Kristiansund, 600 km nord for Oslo.



Marriott fortæller ikke, hvilke nuværende hoteller, kæden skal drive. Heller ikke om de øvrige 13 hoteller, som skal ind under Marriott-paraplyen. Det var ikke muligt at få disse informationer torsdag aften.



HB

Skrevet af