Kold skulder til SAS topchef fra dansk personale

Der er lagt op til en højst uvenlig konfrontation mellem de danske fagforeninger AFS (sammenslutningen af alle faglige organisationer i Danmark) og SAS-ledelsen i Stockholm. Et sammenstød som kan blive katastrofal for de danske SAS-interesser.



På et ekstraordinært møde i AFS blev det i går besluttet at melde afbud til fagligt dialogmøde med adm. direktør i SAS, Mats Janson.



Det sker i et brev direkte stilet til koncernchefen i SAS med mange knubbede ord undervejs. Så som dette:



I stedet for dialog har du foranstaltet en straffeeaktion over for kabinepersonalet, en straffeaktion, som så oven i købet også straffer alle de andre medarbejdergrupper, der netop ikke har iværksat overenstkomstridige arbejdsnedlæggelser.



Et andet sted i brevet: Tænk på, hvor stærkt et signal, der ville have været, hvis du kunne have fortalt omverdenen, at du havde indgået en aftale med medarbejdere om, at ledelse og medarbejdere løser sine indbyrdes problemer i mindelighed – i stedet for at demonstrere, at i vores selskab vinder den, der p. t. kan tilføje fjenden de største tab.”



Det lange brev til koncernchefen slutter: Vi er ikke imod, men åbne og villige til at afprøve nye ideer. Vi mener dog, at din beslutning i denne sag er et fejltrin, som bør korrigeres.

Skrevet af