Hilton solgt for 20 mia. dollar


Det er kapitalfonden Blackstone, der har haft den store tegnebog fremme og betalt 20 mia. USD for hotelkæden. Det svarer til en pris pr. aktie på 47,6 USD, eller næsten en tredjedel over lukkekursen på aktien i går tirsdag.

Ifølge Bloomberg News får barron Hilton, søn af Hilton-stifteren Conrad Hilton, 990 mio. dollar for sine ca. 20 mio. aktier. Når Hilton-kædens gæld lægges til købsprisen skal Blackstone af med næsten 26 mia. dollar for Hilton-hotellerne. Det er ny rekord for handel med hotelkæder.

Hilton overgås på hotelmarkedet kun af Marriott kæden. Hilton har i alt ca. 2.800 hoteller i drift. Blackstone ejer i forvejen bl.a. La Quinta hotelkæden, og har gennem de seneste år vist stor interesse for at udvide sine hotelbesiddelser.

Skrevet af