Direktører vil tjekke sikkerheden

Lægerne har endnu ikke fundet ud af, hvad der torsdag aften var skyld i en 17-årig danskers død på feriestedet Sunny Beach i Bulgarien.



Når dødsårsagen er fastslået, vil Jesper Schousen, der er direktør i Dansk Ungdomsferie, der arrangerede turen, vurdere, om der skal træffes nye foranstaltninger på rejserne, hvor unge mellem 16 og 25 år fester i en uge i træk.



»Hvis der er noget i forhold til dødsfaldet, som vi skal tage os i agt for, så vil vi selvfølgelig gøre det. Med det, som jeg har fået oplyst, har jeg ingen grund til at tro, at dødsfaldet skyldes alkohol,» siger Jesper Schousen. Han fortæller til Jyllandsposten, at guiderne i Dansk Ungdomsferie som regel har gennemgået et kursus på en guideskole; derudover har selskabet et kursus, som alle guiderne gennemgår.



John Tobiesen er direktør i Travel Booking med Ung Rejs og Viby Ungdomsrejser. Han kender ikke den konkrete sag, men vil vurdere, om det er nødvendigt at ændre procedurerne, når han kender sagens detaljer.




Skrevet af