Dansker i spidsen for kommerciel afdeling i SAS

Med den ny organisation, som træder i kraft i morgen i SAS, er danske Lars Sandahl Sørensen (foto) kommet frem i første linie. Som hidtidig chef for den interkontinentale afdeling i flyselskabet, der nu lige som Danmark, Norge og Sverige koncentreres i koncernledelsen i Stockholm, er hans tid kommet til yderligere forfremmelse.



Lars Sandahl bliver kommerciel direktør for SAS virksomheden under Mats Jansson og danske John Dueholm og med norske Robin Karmark som chef for world sales. En stilling som danske Søren Jespersen havde – indtil decentraliseringen – hvorefter han forlod SAS og gik til DFDS.



Lars Sandahl har en god baggrund at komme til tops på. Han har været adm. direktør for Danmarks Turistråd med en handelsuddannelse i bagagen, inden han sprang til job som områdechef for SAS i Australien. Selv om SAS ikke fløj længere end til Singapore, var hans resultater imponerende, og han blev hentet til SAS i Stockholm som salgs- og marketingchef for den interkontinentale sektor i flyselskabet. Senere blev han adm. direktør i samme selskab, og nu kommer forfremmelse til første geled.



Ikke mange er så internationale, og dog så dansk som Lars Sandahl, på en og samme tid. Ikke nogen dårlig kombination for det nye, krævende job.

-ejv




Skrevet af