Der sker noget, når Lemvig- rejsebureauet går i aktion. I fjor købte Riis Rejser Dania Rejser i Lyngby og fik på den måde fodfæste på Sjælland, nærmere betegnet i Lyngby. Nu er turen kommet til Sydjylland.
Riis Rejser har købt Papuga Rejser i Vejle med en omsætning omkring 30 mio. kr. Busselskabet af samme navn følger dog ikke med. Til gengæld regner Riis Rejser med at nå en omsætning på ca. 130 mio. kr. i 2009.
“Sydjylland er et interessant marked for os, og her har bureauet i Vejle haft en stærk position. Derfor fortsætter vi under samme navn indtil videre, ” siger Søren Riis, der driver firmaet sammen med broderen Jacob.
Der er ingen planer om at afvikle kontoret i Vejle.

STANDBY.DK Nyt om rejser

