Bonuspoints og charterfly

Fra i dag kan medlemmer af Eurobonus købe charterrejser for op til 30.000 points hos StarTour. Inden jul regner Apollo Rejser med at have en lignende aftale, men den er endnu ikke underskrevet.



Aftalen har skabt ekstra debat i rejsebureaukredse. Således siger indehaveren af Bella Vista Travel Group, Jesper Boas Smith: “Hvor mange bureauer kan være interesseret i at booke deres kunder hos SAS – så de optjener points hos SAS – som de kun kan bruge hos konkurrerende virksomhed, og ikke hos bureauet selv.



Det kan ikke være ret og rimeligt, at en statskontrolleret virksomhed kan medvirke til den form for konkurrenceforvridning. Jeg mener reelt, at SAS er på vej med endnu et selvmål.”



Jesper Boas Smith vil også gerne vide, om kunderne kan optjene points den modsatte vej, når de køber en charterrejse hos StarTour. Her er svaret, at det kan de ikke.



Take Off fangede adm. direktør for Danmarks Rejsebureau Forening, Lars Thykier, i Bruxelles, og hans første kommentar var: “Det vigtigste er, at alle har de samme muligheder for en aftale med SAS. Dernæst hører vi gerne høre medlemmernes synspunkt, og diskutere nyskabelsen i bestyrelsen. Derefter må vi se, om der sker mere fra vores side.”



Hvad mener du ? Er det, OK at SAS indgår en aftale som den med Star Tour. Her kan man bruge op til 30.000 points som delvis betaling for charterferien. Stem i quick poll.

-ejv


Skrevet af