Trafikminister bløder op for flyafgift

Adm. direktør Niels Boserup, Københavns Lufthavn og koncernchef Jørgen Lindegaard fra SAS var i forrige uge hos erhvervsminister Bendt Bendtsen for at underbygge påstanden om, at afgiften på 75 kr. pr. passager ud af danske lufthavne, som den eneste i EU, er et misfoster, som bør væk af hensyn til konkurrencen.



Forinden havde trafikminister Flemming Hansen fastslået i Jyllands Posten, at han ikke havde planer om at røre ved afgiften, som giver staten en indtægt på 500 mio. kr. om året.



I dag siger han til Børsen: “Presset bliver kraftigere og kraftigere på afgiften, fordi luftfartsmarkedet ændrer sig.” Han tør dog ikke love, at afgiften bliver fjernet, da man i givet fald skal finde andre afgifter eller besparelser. Om det kan lad sig gøre, vil de kommende måneder vise. Niels Boserup sagde dog forleden til en avis “At han regner med afgiften er væk i 2005.”

Skrevet af