Flere flyselskaber vil hjælpe strandede Sterling-passagerer og besætningsmedlemmer (opdateres)

SAS Danmark oplyser onsdag formiddag, at man i første omgang vil transportere alle strandede besætningsmedlemmer fra Sterling hjem.

Besætningsmedlemmerne skal ringe til SAS Danmark på telefon: 32 32 66 33, og trykke 2 ved klartonen. Der skal oplyses navn og medarbejdernummer i Sterling.

Dette gælder altså KUN strandede ansatte i Sterling!



Til Take Off siger SAS Danmarks salgs- og marketingsdirektør, Lars Bording, at SAS arbejder på højtryk for at finde ud af, hvordan man kan hjælpe de mange strandede passagerer hjem.

Så snart man er klar med information om dette informeres rejsebureauerne og pressen.



SAS Danmarks adm. direktør, Susanne Larsen, siger til Radioavisen, at SAS vil tage strandede Sterling-passagerer med hjem og at der kun skal betales skatter og afgifter.



Sterling har i øjeblikket ingen viden om, hvor mange passagerer, flyselskabets konkurs rammer.



HB

Skrevet af