Sun-Air øger på Billund-Bruxelles


Sun-Air of Scandinavia, som flyver som British Airways franchise partner, udvider fra den 16. april med endnu en afgang på ruten mellem Billund og Bruxelles. Dermed kommer selskabet op på fire daglige returflyvninger på hverdage og to på søndage.

Selskabet udvider desuden rutenettet med en videre forbindelse fra Bruxelles til Bern i Schweitz. Her bliver der tale om to daglige returflyvninger.

”Vi er meget glade for, endelig at kunne tilbyde vore kunder flere sæder til Bruxelles. Efterspørgslen har længe været større end vores udbud af sæder, men med snart fire daglige afgange til Bruxelles håber vi at kunne tilfredsstille markedet og ikke mindst vores gode samarbejdspartner på ruten, Brussels Airlines. Selskabet er i rivende udvikling og har længe efterspurgt større kapacitet og dermed mulighed for at rejse via Bruxelles på deres omfattende netværk, specielt til Afrika,” siger underdirektør Kristian Tvergaard.

Selskabets administrerende direktør, Niels Sundberg, tilføjer at udvidelsen med den nye rute Bruxelles-Bern er et resultat af, at Sun-Airs strategi og flystørrelser gør det muligt at operere rentabelt på andre markeder, og at ruteudvidelsen falder godt i tråd med selskabets ekspansionsplaner.

Skrevet af