Maersk Air ind på København-Frankfurt

Efter flere forgæves forsøg på at få de nødvendige slots i Frankfurt Lufthavn er det nu lykkedes for Maersk Air at få brikkerne til at passe, så selskabet kan åbne den eftertragtede rute. Det sker dog foreløbig kun med en enkelt eftermiddagsafgang på hverdage. I forvejen flyver Maersk Air mellem Billund og Frankfurt, og det er bl.a. ved at justere tidstabellen her, at det er lykkedes at få plads til Københhavn-Frankfurt ruten, der skal afgå på alle hverdage kl. 17.15 fra Kastrup. I den modsatte retning – fra Frankfurt til København – bliver der to afgange, nemlig én med afgang kl. 14.10 og en aftenflyvning kl. 19.55.
Maersk Air tager hul på Frankfurt-programmet den 1. november.

Skrevet af