Det går for langsomt med besparelser i SAS

Lufthansa øger trafikken til Kina, Finnair ekspanderer til Asien, Continental rykker ind i Skandinavien og nabolande, og SAS holder inde på startbaner og venter og venter.



Også personalet i SAS er utålmodigt, og det har fået koncernbladet Inside SAS til at tage problemet op. Her siger den ansvarlige koncerndirektør, Lars Lindgren, det samme som sin koncernchef Jørgen Lindegaard: “Først må vi være lønsomme, derefter kan vi vokse.”



Lars Lindgren uddyber senere i artiklen, og man mere end fornemmer, at det simpelthen ikke går hurtigt nok med besparelser. “Der er et antal områder, hvor vi skal slække på omkostninger. Det er i cockpit, kabine og handlign samt på brændstofområdet.” Der sidste er SAS ikke selv herre over.



Han siger senere om personalesituationen: “Jeg ved, at store personalegrupper har taget pæne skridt på vej mod markedsniveau (præstation og løn, red). “Men det må ske hurtigere, i højt tempo. Vore konkurrenter er vældig effektive og på grund af deres hurtighed kommer de foran os.”

Skrevet af