Mystikken breder sig om gummiring i SAS Q 400

Havarikommissionen fortalte i går, at den løsrevne gummiring i SAS Q 400 flyet, som sikkerhedslandede i Kastrup i lørdags, ikke stammede fra det hydrauliske system, og man har fundet de pakninger, som skal være der.



Havarikommissionens Martin Puggard siger videre til Jyllands-Posten: “Vi ved ikke, hvor den såkaldte O-ring kommer fra. Det kan være sket på fabrikationsstedet ved større eftersyn eller ved SAS vedligeholdelse.”



Dermed kunne pilen også pege mod værkstedet i Bodø, som i flere omgange har haft flyet på besøg, men det tør ingen udtale officielt. Heller ikke Havarikommission eller SAS selv.



SAS afviser og henviser til den løbende undersøgelse.



Fra Statens Luftfartsvæsen siger Thorbjørn Ancker: “Vi følger sagen med allerhøjeste opmærksomhed.”


Skrevet af