Med priser helt ned til ca. 250 kr. mellem London og Glasgow for en enkeltbillet vil lavprisselskabet Easyjet nu have fat i flere business passagerer på den meget trafikerede rute i England. Der bliver tre daglige ruter fra Gatwick til Glasgow, og Easyjets satsning på Gatwich frem for BA`s Heathrow styrkes markant.
Premieren bliver 2. oktober og dermed kommer lavprisselskabet op på 18 pct. af kapaciteten i Gatwick, mens British Airways andel er faldet fra 47 procent til 38 procent. Her i sommer flyver Easyjet op mod en halv millioner passagerer hver måned ud af London-lufthavnen.
Det er især business passagererne Easyjet nu går efter, idet lavprisselskabet har fundet ud af, at de – med visse forudsætninger – gerne benytter et lavprisselskab. Blandt andet fordi selskabet påstår at have Europas bedste regler for håndbagage. Det sidste er vigtigt netop nu, da British Airways lancerer nye regler.
Hos Easyjet kan man medbringe samme mængde som i BA`s Club Class, uden vægtrestriktioner.
Man skal dog lige bemærke målene i denne forbindelse. Også hos British Airways. Det er ikke alle populær håndtasker og håndkufferter, der kan matche kravene -uanset vægten.
Tagget med: British Airways easyJet Gatwick Heathrow