Nyt fra airlines

South African øger 1. maj sin betjening fra Frankfurt til Cape Town fra tre gange om ugen til en daglig afgang. I forvejen flyver selskabet dagligt – også med Airbus 340-600 – fra Frankfurt til Johannesburg.

Allerede fra 28. marts bliver det kommende Star Alliance-medlems betjening fra Paris CDG til Johannesburg daglig – i øjeblikket flyves der tre gange om ugen.



De to Star Alliance-medlemmer US Airways og British Midland, BMI, begynder 27. oktober codechare på BMI’s destinationer til USA: Manchester, Edinburgh og Glasgow.



Fra december udvider Cathay Pacific mellem Hong Kong og Beijing fra tre ugentlige afgange til en daglig. Behovet er meget større, men det kinesiske bureaukrati har først fra næste sommer tilladt Cathay to daglige afgange på ruten.

Ligeledes fra december får Oneworld-medlemmet tre ugentlige afgange mellem Hong Kong og Xiamen.

I øvrigt har læserne af TTG Asia kåret Cathay som Best North Asian Airline og Best Airline Business Class.



Tjekkiske CSA Czech Airlines har bestilt 12 mellemdistance Airbus A320 og Airbus A319. Flyene leveres mellem 2006 – 2008. Allerede næste sommer får Skyteam-medlemmet tre Airbus A320 til sin rutetrafik.

Skrevet af