2006 blev det hidtil bedste år for den 25 år gamle sammenslutning, Danske Kroer & Hoteller. Den omfatter 91 individuelt drevne kroer og hoteller med ca. 4.000 værelser.
Fremgangen var størst på det danske marked med 31 % i forhold til 2005, antallet af norske gæster voksede 28 %, mens stigningen fra det hollandske marked blev 26 %
”En god sommer, reklamer på landsdækkende tv samt danskernes øgede velstand bidrog til det gode resultat,” siger direktør for Danske Kroer & Hoteller, Jørgen Christensen.
En anden vigtig årsag til fremgangen skyldes erhvervsovernatninger. Danske Kroer & Hotellers koncept ”Danmarks hyggeligste firmaaftale” indebærer, at firmaer kan sikre deres ansatte overnatninger til særpris. I fjor havde dette område en fremgang på 11 % – ca. 9.000 erhvervskunder har nu et erhvervskort.
Danske Kroer & Hoteller hjemmesider krohotel.dk og golfruten.dk havde i fjor 900.000 unikke besøgende -næsten en fordobling i forhold til året før.

STANDBY.DK Nyt om rejser

