Facebook bestemmer SAS-rute

Som en del af SAS satsning på feriedestinationer i Europa, åbnes den anden direkte rute fra Norge til Tyrkiet i juli næste år til badebyen Alanya. Mens 21 nye sommerruter blev til gennem en traditionel proces, valgte SAS en lidt anden tilgang for at finde den 22. destination.

”Vi spurgte vores venner på Facebook hvor vi skulle flyve hen”, siger Christian Kamhaug, Facebook ansvarlig i SAS. På én uge fik vi mere end 800 bidrag fordelt på 180 destinationer. De ti mest populære destinationer – som var indenfor flyrækkevidde – blev lagt ud på Facebook til afstemning. På én uge fik vi mere end 4.000 stemmer, og ganske tidligt var det Alanya, som stak af fra de andre. Athen blev en fin nummer to, med en tredjedel af stemmerne til Alanya.

Den direkte rute Oslo-Alanya starter 3. juli og flyves hver tirsdag og torsdag frem til 16. august med en Boeing 737-700. Desuden flyves ruten Oslo-Antalya hver søndag i perioden 1. juli til 12. august.

Skrevet af Flemming Juul