Færøernes lufthavn blev Danmarks fjerdestørste

Færøerne Vagar AirportLUFTHAVNE: Færøernes Vagar Lufthavn havde i 2014 250.287 rejsende, en fremgang på 6% i forhold til 2013. Dette betyder, at lufthavnen på Færøerne kun er overgået af Kastrup, Billund og Aalborg når det kommer til antal internationale rejsende.

2014 har været præget af fremgang i antal rejsende med fly til og fra Færøerne, offshore aktiviteter og en rekord-høj regularitet på Vagar Lufthavn. I juni åbnede lufthavnens nye terminal og servicebygninger.

Vagar Lufthavn mener, at færøsk luftfart går en spændende fremtid i møde. Atlantic Airways har lanceret en ny strategi, som forventes at give flere rejsende.

”Vagar Lufthavn bestræber os efter at give Atlantic Airways så god service som overhoved muligt og er i dialog med dem nu omkring rabatter i forhold til nye ruter; men lad der ikke herske nogen tvivl om, at vi ønsker flere faste operatører på ruter til og fra Færøerne”, siger Jákup Sverri Kass, chef for Vagar Lufthavn.