Færre passagerer med SAS

SAS-cabin-crew-300x259SAS havde 1,7 millioner passagerer i januar – en nedgang på 0,2% sammenlignet med januar sidste år. På markederne til, fra og i Norge og Sverige steg antallet af passagerer med over 5%.

SAS rutetrafik voksede med 0,8% trods fortsat kraftig konkurrence. Ud over væksten på de norske og det svenske marked fortsatte den interkontinentale trafik med at vokse og frem for alt på trafikken til og fra USA som steg med 16%.

I alt forøgede SAS kapaciteten med 3%. Kabinefaktoren faldt med 1,4 procentpoint til 63,6%.

”Det er glædeligt, at vi trods den intensive konkurrencesituation fortsætter med at vokse på vigtige markeder og forøge vores samlede trafik. Kunderne vælger SAS og vi kommer at sørge godt for dem ved at levere kvalitet og investeringer i vores kundetilbud. For eksempel har vi netop introduceret omfattende forbedringer i EuroBonus med nye fordele, samtidig med, at vi fortsætter med at øge produktiviteten”, siger koncernchef Rickard Gustafson.

Yielden var i december 6,9% lavere end året før og PASK var 8,1% lavere – svagt som forventet.  I januar forventes forandringen af yield og PASK også at blive negativ.