Erhvervskunder tilbage til SAS

SAS er ved at genvinde sin andel af de lukrative erhvervskunder. Det er lanceringen af den nye billettype ”Economy Flex”, der har fået erhvervskunderne til at vende tilbage til SAS efter en periode med tilbagegang.
”Vi har haft en vækst på 15 pct. i månederne november – februar på salget af Economy Flex-billetter, så vi ved, at det går fremad. Også takket været et stigende antal faste aftaler med virksomhederne,” siger viceadministrerende direktør i SAS Danmark, Jens W. Willumsen.
SAS har lagt mange kræfter i for at bibeholde virksomhederne som kunder i en tid, hvor konkurrenternes tilbud har fristet mange af SAS’ erhvervskunder. Nedturen er nu vendt, mener SAS-direktøren, som vurderer, at 40 pct. af alle billetter sælges til den dyreste klasse, business class eller Economy Flex.
(Børsen, 8/4)

Skrevet af