Kartelmistanke mod SAS koster dyrt

I mere end et år har SAS brugt store ressourcer på at grave ned i en omfattende sag, som EU Kommissionen og det amerikanske justitsministerium har taget op, skriver børsen.dk.

”SAS er ikke i stand til at forudse resultatet af efterforskningen og de civile søgsmål og kan derfor ikke evaluere den mulige finansielle effekt”, skriver SAS i kvartalsregnskabet.

”Omkostningerne for efterforskningen i SAS Cargo blev på 100 mio. svenske kr. i 2006.”

SAS er sammen med 15 flyselskaber beskyldt for gennem flere år at have koordineret prisforhøjelser på flyfragt til USA. SAS har hele tiden bedyret sin uskyld, men er undervejs blevet ramt af en byge af søgsmål fra utilfredse kunder. Myndighederne gennemførte i februar 2006 en razzias hos mange af selskaberne og med de papirer i hånden er sagen gået videre.

SAS tyske partner Lufthansa har forsøgt at lukke sagen gennem et forlig med kunderne, som har kostet omkring en halv mia. kr. Hos SAS rammer kartelmistanken et meget ømt punkt, idet SAS i 2001 blev dømt for ulovligt samarbejde med det daværende Maersk Air. Det kostede SAS omkring 300 mio. kr. i bøde.

Den maksimale bøderamme for karteller er på 10 pct. af omsætningen, svarende til omkring 5 mia. kr. for et selskabet af SAS’ størrelse.

Skrevet af