Billige billetter fra ruteselskaber presser lavprisoperatører

Nordic Business Travel Barometer undersøger, hvordan beslutningstagere og erhvervsrejsende fra nordiske virksomheder planlægger forretningsrejser.



Virksomhederne har generelt stort fokus på lavere omkostninger til rejser, men deres fokus på lavprisselskaber er ifølge undersøgelsen sunket mærkbart.



”Af de tiltag, nordiske virksomheder angiver har højeste prioritet, står omkostningsbesparelser øverst – altså vigtigere end de rejsendes sikkerhed,” konkluderer, Jan Borg og Jan Ogner fra Resegeometri, der laver det nordiske barometer for forretningsrejser sammen med analyseinstituttet Exido.

Ifølge undersøgelsen har under halvdelen af alle nordiske virksomheder en sikkerhedspolitik når det gælder forretningsrejser som indebærer, at firmaerne eller deres rejsebureau ved, hvor den rejsende er i tilfælde af terror, senest i går i Bangkok, epidemier, naturkatastrofer. Dermed, siger undersøgelsen, er disse nordiske virksomheder dårligt forberedte til at håndtere sådanne kriser.



Flere store firmaer og erhvervsrejsebureauer har veludviklede systemer, så de ved hvor deres rejsende er hele tiden, hvilket fly de skal med, hvilket hotel de bor på osv.



Mens lavprisalternativer i forrige års barometer var prioriteret af 78 % af de svenske virksomheder, viser årets undersøgelse, at den præference har nu kun 58 % af de nordiske virksomheder.

Til gengæld er interessen steget for traditionelle netværksselskaber som SAS, Finnair og Lufthansa.



”Formentlig fordi netværksselskaberne har tilpasset sig den nye konkurrence- og markedssituation og introduceret egne lavprisalternativer,” siger Jan Borg og tilføjer.



“Kategorien lavprisfly er derfor i en vis henseende afgået ved døden eftersom næsten alle flyselskaber i dag har lavprisalternativer. Men virksomheder forudser i modsætning til forrige undersøgelse prisforhøjelser på flybilletter.”



Analysen anerkender at de skandinaviske lavprisselskaber, FlyMe, Flynordic, Norwegian og Sterling, har store markedsandele på deres respektive hjemmemarkeder – og også bruges af de nordiske erhvervsrejsende.


Skrevet af