Ryanair vil købe lufthavn

Ryanairs afgående koncernchef, Michael O’Leary (foto), siger i interview til den engelske avis Daily Telegraph, at han vil spendere op mod to millioner engelske pund på at købe Stansted inden han fratræder med udgangen af året.



Købet af Stansted er ifølge O’Leary en af hans primære ambitioner inden han stopper – den anden er at overtage irske Aer Lingus, hvor Ryanair ejer ca. 30 % af aktierne.



Ifølge Michael O’Leary vil Ryanairs køb af Stansted øge lufthavnens passagertal fra de nuværende 24 mio. til 40 mio. ved at halvere landingsafgifter for alle flyselskaber.



I forvejen er forholdet ikke det bedste mellem Stansteds ejer og Ryanair, fordi Ryanair ikke vil betale en forhøjelse af lufthavnens afgifter på op mod 15 %.



I øvrigt vil Ryanair fjerne 250 ugentlige flyvninger fra Stansted fra vinterprogrammet for at formindske øgede brændstofafgifter. Nedskæringerne fra 36 til 28 fly betyder 900.000 færre passagerer, skriver BBC.

Skrevet af