Hilton International får inden næste sommer sin første hotel Bangkok – hidtil har den thailandske hovedstad kun haft et Hilton Conrad, hotelgruppens fineste varemærke. I forvejen har Hilton i Thailand også Conrad Resorts i Phuket, Krabi og Hua Hin.
Men i andet kvartal af 2005 åbner det 542-værelser store 5-stjernede Millennium Hilton Bangkok, som loves at få et meget moderne design, som bl.a. vi appellere til skandinaviske gæster. Hotellet vil ligge ud mod Bangkoks Chao Phraya-flod.
Fra alle værelser på Millennium Hilton Bangkok kan gæsterne kigge ud mod floden samt mod den enorme Emerald Buddha. Det nye Hilton ligger udenfor, men ganske tæt på Bangkoks forretningsdistrikt, tæt på gamle paladser og andre turistattraktioner.
Hotellet får to store ballrooms, en hel etage kun med mødelokaler efter Hilton Meetings-konceptet, tre tema-restauranter, helseklub, spa og meget mere.
Tagget med: Hilton

STANDBY.DK Nyt om rejser

