Tidligere direktør og bestyrelsesformand i Maersk Air samt reder i A. P. Møller Maersk, Bjarne Hansen, er indtrådt som bestyrelsesformand i hotel- og konferencevirksomheden Comwell. Her afløser han Jørgen Houmann, der har trukket sig tilbage efter 20 år på posten.
Bjarne Hansen kom i bestyrelsen for Comwell for otte måneder siden. Comwell har 11 hoteller i Skandinavien og fik sidste år et overskud før skat på 15,8 mio. kr. mod 4,4 mio. kr. i overskud året før.
(Børsen d. 01.06.2004)
Tagget med: Comwell