Google boykotter Radisson SAS

Hotelgæster på udkig efter hotel eller konferencecenter i Norden må lede længe efter Radisson SAS-kæden, hvis de bruger Google. Søgemaskinen fjernede fredag stort set alle henvisninger til hotelkæden.



Det skete efter Rezidor SAS, som i Norden repræsenterer Radisson SAS og Park Inn, har brugt skjulte websider, ”doorway-sider,” til at forbedre sine placeringer i Googles søgeresultater ud fra specielle søgeord, skriver hjemmesiden Computerworld.dk



Metoden med doorway-sider er udviklet af danske Netpointers. Men, siger Rezidor SAS’ direktør for e-handel, Peter Enevoldsen, til Take Off, Netpointers har ikke fortalt, at Googles retningslinjer meget klart siger, at doorway-sider ikke accepteres og kan føre til udelukkelse fra søgemaskinen.



”Vi er kun interesseret i etiske holdbare løsninger og ønsker ikke at være på den forkerte side af Googles regler. Vi er i dialog med Google, som er svær at komme ind på livet af,” siger Peter Enevoldsen, som onsdag aften ikke havde noget bud på, hvornår Radisson SAS atter vil optræde i Googles søgeresultater.



”Det er et ekstremt komplekst område. Vi er meget kede af denne situation. Vi har stolet på en partner, som nok skulle have kendt til Googles politik og fortalt os om den. Jeg ved endnu ikke, om vi afbryder samarbejdet med Netpointers,” siger Peter Enevoldsen.



Peter Enevoldsen sagde til Computerworld.dk, at søgemaskineoptimering er en væsentlig del af Radissons e-aktiviteter. ”Vi kæmper mod vores konkurrenter, som også gerne vil være højt placeret hos bl.a. Google. Hvis kunderne ser konkurrenterne først, så klikker de nok også på dem først,” siger han.



Hos Netpointers siger adm. direktør Christian Andersen til Computerworld.dk: ”Vi har 1.000 kunder over hele verden, og har ingen episoder haft tidligere, så Googles motivation er helt ukendt. Google har ikke fremsendt noget til hverken os eller Radisson SAS.”



Blandt Netpointers danske kunder er Wonderful Copenhagen,

Skrevet af