Kabinepersonalet skærper tonen i SAS

Kabinepersonalets forhandlere fik fuld opbakning til den hårde linie over for SAS- ledelsen på medlemsmødet i København i går. Især var der skuffelse “og forargelse og utilfredshed med den manglende forståelse i SAS mod at indgå en overenskomst, der løser en række af de daglige problemer”.



“Medlemsmøder kræver, at SAS snarest genoptager seriøse og meningsfyldte forhandlinger. Alt andet vil medfør en uholdbar og stresset arbejdssituation,” hedder det i en udtalelse.



Kabinepersonalet kan risikere, at der overenskomst kobles sammen med det øvrige transportmarked, hvilket ikke vil løse de mange lokale problemer og formentlig lade de fleste af deres krav uløste.



Forligsmand Asbjørn Jensen tog som ventet i går konsekvensen og udsatte den varslede strejke i 14 dage fra 20. marts. – Nås intet forlig, og er der fortsat kontakt, kan han udsætte endnu engang i en periode på to uger.

Skrevet af