Ny sparerunde i SAS

SAS Danmark skal spare yderligere, skriver Børsen i dag. Det er konkurrencen fra lavprisselskaberne, som tvinger selskabet ud i nye sparerunder, og man kommer næppe uden om nye afskedigelser, ligesom underleverandører vil blive presset ned i pris.
I alt skal der findes en milliard ekstra i besparelser hos det danske SAS-selskab.
SAS skal være konkurrencedygtig, og det sikres gennem den kommercielle udvikling, netværket med vækst i det lokale marked og ved fokusering på omkostningerne, lyder det fra den administrerende direktør for SAS Danmark, Susanne Larsen.
Hun siger til Bøsen, at selskabet er dygtig til at justere uden de helt store drastiske ændringer. “Der vil blive en overtallighed af medarbejdere, men også det plejer vi at kunne håndtere ved blandt andet naturlig afgang,” siger hun.
(Børsen 03.10.2005)

Skrevet af