Fra Tivoli til Aalborg Lufthavn

Den 32-årige Rikke Mølgaard (foto) er født i Aalborg, cand. merc. i marketing fra Aalborg Universitet og har de seneste seks år været produkt- og analysechef i Tivoli.



Rikke Mølgaard afløser Ole Overgaard, der i 2001 forlod journalistikken på Nordjyske Stiftstidende for at blive lufthavnens informations- og marketingchef på deltid. Der er nu behov for en marketingchef på fuld tid, derfor har Ole Overgaard ønsket at fratræde.



”Vi vil satse mere på markedsføring for at styrke vores position som Danmarks tredjestørste lufthavn. Skal vi have flere ruter og passagerer, må vi tiltrække passagerer fra bl.a. Randers, Viborg og Århus. Det kræver øget markedsføring og større markedsanalyser,” siger lufthavnsdirektør Søren Svendsen.



Der var 219 ansøgninger til jobbet som ny marketingschef for Aalborg Lufthavn.

Skrevet af