Sterling føler sig tilsidesat i Københavns Lufthavn

Først forhandlede Københavns Lufthavn med sin suverænt største kunder, nemlig SAS og opnåede enighed om priserne for at benytte lufthavnen de næste tre år. SAS har godt halvdelen af al trafik i lufthavnen. I denne uge kommer turen til de øvrige selskaber, men det vil Sterling ikke finde sig i.



“Det er dybt kritisabelt, at et statsejet monopol ku vælger at forhandle afgifter med et luftfartsselskab. En forhandling om afgifter, som skal betales af alle, bør ske med deltagelse af alle selskaber,” siger Niels Brix fra Sterling til berlingske Tidende.



Den forstår økonomidirektør Torben Thyregod ikke. “Aftalen er skruet sammen sådan, at den er til fordel for alle parter. Men hvis Sterling mener, at den kun er til fordel for SAS, så kan de jo bare lade være med at skrive den under.”



For en ordens skyld skal Take Off tilføje – uden at kende aftalen i detaljer – at der sagtens kan lægges rabat ind ved øget trafik og lignende, blot skal det gælde alle selskaber. Det samme for transfertrafikken, også her skal rabatten gælde for alle. Der er næppe tvivl om, at Københavns Lufthavns meget dreven forhandlere ved alt om den sag.

Skrevet af