Feriebilen kan lejes billigt i Tyskland

Hvis man skal på bilferie, og gerne vil prøve en topmodel af BMW eller Mercedes i ferien, behøver det ikke slå store huller i feriebudgettet. Priserne på de store luksusbiler som leje-modeller er nemlig markant lavere i Tyskland end  herhjemme, dels på grund af de høje danske afgifter, dels fordi afskrivningen på bilerne er lavere i Tyskland.

 

His biludlejningsselskabet AVIS har salgs- og marketingdirektør John Christensen mærket tendensen, og han bekræfter at stadigt flere danskere kører deres egen bil til Tyskland, hvor den så parkeres og en lejebil hentes i stedet.

 

Også biludlejningsvirksomheden SIXT mærker tendensen, og selskabets direktør, Kasper Gedsted, forklarer at selskabet har gjort det til en forretning af udleje feriebiler på f.eks. tyske nummerplader til danske ferierejsende, der så kører til Felnsborg, eller tager toget til Hamburg og henter udlejningsbilen der, skriver Jyllands-Posten i dag.

 

”Jeg selv vil normalt springe Tyskland over og flyve, men der er stadig nogle, der godt kan lide et roadtrip” forklarer den danske SIXT-direktør med henvisning til, at bilturen med børn gennem Tyskland kan være en belastning, uanset om man kører i luksusbil eller ej.

Skrevet af webredaktionen