Dansk hotelportal satser på OL-rejsende

Den danske hotelportal Guide2hotel.com har lejet et trestjernet krydstogtsskib med fuld besætning til at huse gæster under den kommende Olympiade i Athen fra den 13. til 29. august. Skibet har i alt 224 kahytter, og gæsterne får adgang til alle de almindelige services på en cruise liner, såsom swimming pool, restauranter og natklubber.
Direktør i hotelportal-virksomheden, Bo Krogsgaard, forklarer satsningen med manglen på hotelværelser i den græske hovedstad under sportsbegivenheden. Selskabet har fået kajplads til det utraditionelle hotelskib i den primære havn i Athen, Piræus, således at gæsterne har nem adgang til byen og de mange sportsbegivenheder, OL byder på.

Skrevet af