Rekordår i Bella Center

Bella Centers samlede omsætning blev sidste år 434 mio. kr., en stigning på 8 % i forhold til 2007. 2008’s resultat blev 103 mio. kr. før skat.



Der var i fjor fremgang på hovedforretningsområderne udstilling & messer og kongresarrangementer. I 2008 havde Bella Center og Forum Copenhagen 117 arrangementer med 908.620 besøgende.



Forventningerne til 2009 er trods den økonomiske afmatning gode i Bella Center.



”2009 bliver nok vort bedste kongresår meget længe. Udover den prestigefulde IOC kongres i oktober, har vi FN’s klimatopmøde – COP15 – til december. Derudover kommer store internationale lægekongresser til København i år. Den internationale gigtkongres, EULAR, samler i juni over 13.000 deltagere,” siger Bella Centers adm. direktør, Arne Bang Mikkelsen.



2008 vil hos Bella Center blive husket som året med første spadestik til Bella Hotel – Nordens største hotel med 814 værelser. Det åbner i 2011.

Skrevet af