SAS skærer 57 afgange fra København i sommerfartplanen

Der er overkapacitet til flytrafik på det skandinaviske marked. Senest har SAS understreget denne kendsgerning med sit årsregnskab og en gennemsnitsbelægning på 54 procent. Ganske vist i en tynd vinterperiode, men alligevel alt for lidt.



Koncernchef Jørgen Lindegaard har flere gange understreget, at trafikken skal skærpes, og flåden reduceres, først og fremmest de svage afgange midt på dagen.



Det har den danske ledelse taget konsekvensen af og filet trafikken til fra København og ud i Europa, når sommerfartplanen træder i kraft 27. marts. I alt er 57 ugentlige afgange forsvundet, men i det samlede hele er det lidt.



Alligevel er der nogle klare signaler, primært i forhold til Norge. To daglige afgange til Bergen skære ud, altså 14 om ugen. Seks ugentlige til Stavanger ryger. “Man skal ikke være bange for at tage konsekvensen, når belægningen er for tynd. Jeg mener ikke, vi aflever passagerer til Sterling og Norwegian, men vi har blot overvurderet behovet på de to norske ruter, ” siger adm. direktør Susanne Larsen til Take Off.



Fra sommerfartplanen er følgende antal ugentlige afgange fjernet fra København: Bergen 14, Prag 7, Vilnius 7, Stavanger 6, Geneve 6, Paris 5, Amsterdam 4, Bologna 3, Venedig 2, Helsinki 2, Malaga 1.

Skrevet af