Latterligt sikkerhedstjek i USA

Af Bo Hansson



På rejse til USA for nylig oplevede jeg de mest himmelråbende og latterlige episoder. Udover at min hustru og jeg i New York blev hevet til siden for at blive tjekket for bomber i skoene, blev jeg også frataget min lighter. At jeg havde yderligere to lightere i en anden af håndtaskens lommer, blev totalt overset.



I Fort Lauderdale blev en nyindkøbt og forseglet vandflaske konfiskeret. Det blev ikke en gang tilladt at tage en slurk vand i sikkerhedsmandens nærvær.



I Washington var det igen tid til bombetjek af skoene.

I scanneren opdagedes en piberenser som man beholdt, men da man igen kørte tasken igennem scanneren, kunne man se skyggen af yderligere en. Efter fem forsøg opgav man at finde den i den tro, at der var noget i vejen med scanneren. Der var der bare ikke!

Jeg havde rent faktisk yderligere 1 piberenser – som jeg havde glemt alt om – langt nede i tasken, men som min egen lille ”hævn,” ville jeg ikke fortælle det til nogen.



Den amerikanske version af såkaldt “sikkerhedstjek” oplever jeg som både tilfældig, overfladisk, inkompetent og direkte latterlig.

Den formidler en falsk tryghed hos dem som virkelig tror på at det nytter, samtidig som passagererne efterlades hovedrystende i sine strømpesokker.

Mon ikke om man oven i købet også via sin flybillet selv betaler for dette cirkus?

Skrevet af