Finanskrise god for biludlejere

Hvor mange virksomheder før investerede i egne biler eller indgik lange og flerårige leasingaftaler på biler, ønsker erhvervslivet nu større fleksibilitet mht. bilflåden. Det lukrerer biludlejningsselskaberne på i øjeblikket.

 

Finanskrisen har betydet at mange virksomheder må tænke anderledes og kortsigtet når der skal skaffes kapital til investeringer i nye maskiner, personale, biler, markedsføring og meget andet. Særligt begreberne ’Minilease’, ’langtidsudlejning’ eller ’trappe leasing’ er blevet meget populære blandt flådeejere i forbindelse med krisen.

 

Hos biludlejningsselskabet SIXT oplever man en markant vækst i blandt andet mini lease. Ifølge adm. direktør Kasper Gjedsted skyldes det at virksomhedskunder har en kort investeringshorisont og derfor ikke ønsker at forpligte sig længere end nødvendigt:

”Vi kan mærke et kraftigt stigende behov for mini-lease af vores biler pga. finanskrisen – særligt i forbindelse med nyansættelser og projekter af en kortere varighed”.

Skrevet af Christian Peschardt