I tråd med Finnairs vækststrategi øger flyselskabet med en helårsrute til Nanjing i Kina fra maj 2018. Med den nye rute øger Finnair sin tilstedeværelse i det nordøstlige Asien.
Den nye rute mellem Helsinki og Nanjing afgår tre gange om ugen i løbet af sommeren og to gange om ugen til vinter med en Airbus A330. Flyvningerne har gode forbindelser fra Billund og København.
”Fra Danmark ser vi en kraftig vækst og efterspørgsel efter vores hovedmarkeder Thailand, Japan og Kina. Vores nye rute til Nanjing passer perfekt i vores sortiment. Takket være nye afgange til Asien, bl.a. til Bangkok, tilbyder Finnair sine rejsende flere valg end nogensinde”, siger Robert Lönnblad, Skandinavienchef hos Finnair.
Finnair har øget antallet af passagerer i august til Asien med 18,3%), over Nordatlanten med 9,1% og til Europa med 11,5% i forhold til samme periode 2016. I alt fløj 1.080.800 passagerer (+10,1%) i august med Finnair.